Der er rig mulighed for at få et godt måltid i Fyns geografiske og kulinariske hovedstad. Odense byder på et hav af forskellige restauranter i forskellige prislejer, så der er noget til enhver smag, uanset om du er til indisk og fransk – og uanset størrelsen på din pengepung. Restauranter i Odense hænger nærmest på træerne og her ser vi lidt nærmere på, hvad du kan forvente, når du lægger vejen forbi.
Mange tror, at Odense er lysår bag København og Århus, når det gælder kulinariske oplevelser. Men faktisk blomstrer restaurantlivet i Odense og derfor er der i dag masser af gode tilbud. Hvis du er til japansk mad, kan du med fordel prøve restaurant Goma, som har specialiseret sig i sushi og det japanske køkken. Priserne er i den dyre ende, men kvaliteten, servicen og spiseoplevelsen er helt i top.
Sushi er det hele taget en populær restaurant i Odense, hvor adskillige restauranter byder på forskellige japanske delikatesser. Blandt de mest populære japanske restauranter er Bar’Sushi, Sushi Insu og førnævnte Goma.
I den modsætte ende af spektret er restaurant Flammen, der har gjort en smagfuld buffet af klassiske danske retter til sit speciale. Priserne er rimelige. Faktisk så rimelige, at du muligvis skal springe frokosten over, for du går i hvert fald ikke sulten i seng.
Væld af restauranter
Odense har restauranter, der passer til lejligheden, uanset om du spiser alene, med familien eller kæresten. Også i forbindelse med fest, er der et væld af restauranter, som har plads til alle.
De fleste restauranter er placeret i og omkring byens centrum, hvilket betyder, at du indenfor ganske korte afstande har et væld af muligheder. Parkeringsmulighederne er samtidig gode, så du, familien og kæresten ikke behøve trave for langt, når I spiser på restaurant i Odense.
Alt i alt er Odense den helt rette by, hvis du er på udkig efter et kulinarisk eventyr. Et restaurantbesøg kan samtidig kombineres med en tur i teatret, eller en hyggelig gåtur gennem Odenses mange dejlige gader.









